Ordrehåndtering

Hos Nørhaven A/S får du tildelt en projektleder, som varetager alle opgaver vedrørende din ordre. Projektlederen følger ordren fra start til slut og sikrer sig, at alle detaljer er på plads. Når vi har modtaget din ordre og aftalt deadlines for indlevering af materiale og levering sender vi en ordrebekræftelse.

Se din projektleder her.

Når materialet på ordren er klar skal du levere det til os. Det kan foregå på flere måder: Du kan uploade på din egen eller vores FTP-server, sende pr. mail eller sende en CD til din projektleder.

Hvis du ønsker at uploade på FTP-serveren kontakter du blot din projektleder og du vil få udleveret et log-in og et password til vores FTP-server.

Vi arbejder hovedsageligt med trykklart materiale (PDF-filer), men vores prepress-medarbejdere kan arbejde videre med dit materiale, hvis du ønsker det. Vi kan klare næsten alle programmer, men spørg gerne først.

Når vi har modtaget dit materiale sætter projektlederen ordren i gang i vores prepress-afdeling, som laver et print af indholdet og et proof af omslaget.

Print og proof kan vi sende til dig pr. post - eller du kan modtage det digitalt på mail eller FTP - så du får mulighed for at kontrollere, at ordren ser ud som den skal. Har du rettelser fremsender du nye PDF-filer af sider med rettelser, dog har vores prepress afdeling mulighed for at lave mindre rettelser.

Efter din godkendelse sætter projektlederen bogen i produktion.



Produktionsudstyr og produkter

Vores produktionsudstyr består af 6 rotationsmaskiner, to komplette bogbinderanlæg samt et omslagstrykkeri.

Med dette produktionsudstyr er Nørhaven A/S især konkurrencedygtig på følgende produkter - i enten s/h eller 4-farver:

  • Skønlitteratur
  • Krimier
  • Faglitteratur
  • Comic Books
  • Kataloger
  • Tidstabeller
  • Telefonbøger

indenfor følgende typer:

  • Softcover
  • Hardcover
  • Dutch Bind
  • Flapbøger
  • Klæbebundet
  • Klammehæftet

Vi trykker alt i rigtig baneløb og garanterer fleksibelt opluk på alle vore produkter.

Derudover kan vi tilbyde forskellige pakkemetoder ud fra kundens specifikke ønske. For eksempel kan nævnes:

  • Fuld foliering eller banderole på bøger, der er enkelt- eller dobbeltstablet til maks. 16 cm.
  • Labels på fuld-folierede pakker
  • Enkelt foliering
  • Pakning i kasser eller displays
  • Sammenpakning af bøger med f.eks. kuglepenne eller klistermærker
  • Ilægning af bogmærker, flyers mm.

Omslag

Vi tilbyder uanede muligheder indenfor efterbehandling af omslag og kan på forespørgsel fremsende eksempler på foliepræg, partiel lak, spot-on mm., der kan give omslaget en eksklusiv og iøjnefaldende effekt.

Ønsker du vejledning til valg af efterbehandling eller en introduktion til de muligheder vi tilbyder, er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling.

Vi tilbyder også etiket-påsætning på den enkelte bog, hvis den f.eks. bruges i et salgsfremstød. Se vejledningen til etiketplacering.